Hvidovre ishockey klub har en af de mest attraktive og indbydende lounger i Danmark. Loungen anvendes til mange forskellige formål lige fra café under træning på ungdomsholdene til VIP-rum under 1. divisionskampene.
Som udgangspunkt kan loungen anvendes af ungdomsholdene i forbindelse med træningen.
Hvis loungen ønskes anvendt til en holdaktivitet på andre tidspunkter skal man først sende en booking-forespørgsel (brug formularen her på siden).
Vi henstiller til, at vi alle i fællesskab hjælper med at passe på loungen, så den kan fremstå ren og indbydende for alle brugerne. Se ordensregler her.
I forbindelse med 1. divisionskampe skal loungen gøres klar til at huse gæster og vores samarbejdspartnere og kan derfor ikke anvendes fra 4 timer før kampstart.
Disse og øvrige aktiviteter kan ses i kalenderen her på siden.