Klubskifte
Hvis du eller dit barn ønsker at skifte fra Hvidovre Ishockey Klub til en anden klub, skal du være opmærksom på følgende:
Udmeldelse skal ske skriftligt til kasserer@hvik.dk med mindst én måneds varsel til udgangen af en kontingentperiode, jf. klubbens vedtægter § 7.
Oplysninger om kontingentperioderne finder du her: Kontingent og Udmeldelse
Ved klubskifte midt i sæsonen kan udmeldelse dog ske på andre tidspunkter – men kontingentet for den igangværende periode refunderes ikke.
Et klubskifte kan først godkendes, når alle økonomiske mellemværender med klubben er afregnet, herunder:
Kontingent
Eventuelt udstyr stillet til rådighed af klubben
Andre udeståender (fx bøder, køb eller udestående i holdkasse)
Alle klubskifter skal registreres i DIU’s system. Den nye klub sender en officiel anmodning om klubskifte, som Hvidovre Ishockey Klub skal godkende, før skiftet er gyldigt.
Den officielle ishockeysæson løber fra 1. april til 31. marts året efter. Klubskifter midt i sæsonen kan være underlagt særlige regler.
Tal altid med din træner eller holdleder, inden klubskiftet sættes i gang.
Formand: Christina Heimann Glumsøe – kontakt@hvik.dk