Hvis man slår "fighterånd" op på Wikipedia, så burde der være et billede af U14.2 anno 2026

Efter de indledende kampe, med en vigtig sejr over Falcons, skulle vi vinde over Herlev for at komme videre til semifinalen. En sejr ville også betyde at vi kunne sove 2 timer længere - noget både børn og voksne ville sætte pris på.
Det blev en sindssygt tæt og spændende kamp hvor HvIK kunne strække armene i vejret efter en velfortjent sejr
Semi-finalen bød på et gensyn med Aalborg, der i den første kamp lavede en slashing der sendte en af vores spillere på bænken i 3-4 uger med en brækket arm! På trods af et velspillende hold, lykkedes det os desværre heller ikke at besejre Aalborgenserne i 2. omgang.
Bronzekampen var også et gensyn; denne gang med Gentofte - på dét tidspunkt havde vi 4 spillere ude med skader. Alligevel er vi (som i første kamp) i perioder fuldkomment dominerende. Da vi kommer foran 1-0 med 4 minutter tilbage har vi nok brugt alt krudtet - ihvertfald kunne vi ikke holde Gentofte fra at komme på 1-1 da de trækker målmanden, og da Gentofte scorer 15 sekunder senere til 2-1 er lyset desværre slukket, og vi må nøjes med 4. pladsen
Den hold- og fighterånd vi så i Vojens kan holdet være ekstremt stolte af. Det var et hold der sagtens kan måle sig med de allerbedste
Hvidovre Ishockey Klub
Frihedens Idrætscenter
Hvidovrevej 446
2650 Hvidovre
CVR-nr.: 34 13 13 76